Menu

Hvem er jeg?

Forside / Hvem er jeg?

Hvem er jeg?

Nyuddannet og jobsøgende webudvikler

Jeg er en pligtopfyldende, ambitiøs og hårdtarbejdende kvinde på 25 år. I juni år 2016 blev jeg færdiguddannet som multimediedesigner, men jeg ville gerne have flere kompetencer og videreudvikle mine færdigheder inden for webudvikling. Jeg besluttede mig derfor for at læse videre direkte efter uddannelsen og tage en professionsbachelor i Webudvikling ved Erhvervsakademi Aarhus, da jeg gerne ville udvide min horisont inden for web.
På 1. semester havde jeg fagene Backendprogrammering, Databaser og Interfacedesign. Jeg har lært at programmere ASP.NET MVC, C# og jeg er blevet bedre til mere avanceret database arbejde. Desuden har jeg lært en del teori om brugervenlighed og herunder bl.a. hvordan man kan skabe rammerne for brugerens oplevelse på en hjemmeside.

På 2. semester havde jeg faget Udviklingsmiljøer (Umbraco, Drupal og Joomla) samt valgfagene Frameworks (bl.a. MEAN stack) og Android appudvikling (Java). Her fik jeg en bred viden om forskellige CMS, MEAN stack (MongoDB, Express, Angular 2 og Node.js) frameworket og Android Java

Første halvdel af 3. semester brugte jeg på et praktikforløb hos Itpilot ApS. I dette praktikforløb arbejdede jeg dagligt med Joomla, Gantry frameworket, Magento og Photoshop. Jeg fik forbedret mine kompetencer gevaldigt inden for Joomla og lærte Gantry frameworket fra bunden af, som jeg bl.a. brugte ved udviklingen af VHK's nye hjemmeside. Ved praktikperioden arbejdede jeg både selvstændingt, men også i samarbejde med en programmør og deres to grafikere.
Anden halvdel af 3. semester brugte jeg på min bacheloropgave, hvor jeg udførte en opgave i samarbejde med Itpilot ApS. Mit fokusområde var at undersøge muligheder for at øge chancen for konvertering på en hjemmeside, samt brugervenlighed gennem usabilitytests. Jeg udviklede i den forbindelse en prototype i Umbraco. Jeg var oppe til eksamen, forsvarede min bacheloropgave og blev uddannet webudvikler med et 12 tal.